Vellykket kommunikation begynder ved god planlægning. At kunne levere det det optimale budskab på rette tid og rette sted. Og i en form, som er forståelig og overskuelig for målgruppen.
Her kan jeg hjælpe.
- Jeg kan lægge kommunikationsplaner og planlægge kampagner samt hjælpe jer til, hvordan I fører planerne ud i livet. Jeg kan udføre hele eller dele af planen for jer.
- Jeg kan pitche jeres indsatser til pressen. Jeg har et stort netværk fx inden for kulturjournalistik, fagblade og specialmagasiner. Jeg har skrevet mange pressemeddelelser, og intet er for stort eller småt til at kunne komme igennem pressens nåleøje med den rette tilskæring, vinkling og ihærdighed.
- Jeg kan udarbejde jeres nyhedsbreve. Jeg har blandt andet stået for kvartalsvise nyhedsbreve for et gymnasium, det månedlige webmagasin Mind Design for Center for Designforskning samt årsmagasiner og det månedlige NUBU Nyt for Nationalt Center for Forskning i Udsathed blandt Børn og Unge.
Har I en kommunikationsudfordring, I skal have løst? En særlig begivenhed, som I skal have skabt opmærksomhed om? Eller et nyhedsbrev, der ikke udkommer helt så regelmæssigt, som I kunne ønske jer? Så kontakt mig og få et tilbud.